SØG PÅ VOGNE
Mærke:
Type:
Prisgruppe:
Sengeinddeling:
 
Om os
Efter 10 år i campingbranchen kan undertegnede nu slå dørene op til et nyt caravan-center i Hillerød.
Et gammelt ordsprog siger at ”det er lysten, der driver værket”, og sådan er det også i mit tilfælde. Da jeg kunne se, at der var en mulighed for at leje mig ind i lokaler med en god beliggenhed, gik jeg i gang med at realisere ønsket om at blive selvstændig. Det er derfor en stor glæde for mig, at vi nu kan byde kunderne velkommen i en stor forretning fyldt med campingudstyr fra DCT og Camper. Desuden har vi fået forhandlingen af de gode teltvogne fra Combi-Camp og fortelte fra Isabella.
Når det drejer sig om campingvogne, gælder det salg af brugte vogne. For at sige det lige ud, sælger vi gerne din brugte vogn for dig! Du skal bare ringe 4820 1800. I disse tider kan det godt være svært, at få sin gamle campingvogn til at indgå i en handel ved køb af ny vogn. Derfor tror vi på at mange vil bruge vores niche-virksomhed.
Desuden har vi allieret os med to gode samarbejdspartnere, som vil være med til at sørge for, at vores service er i top. 1. januar 2010, lejer Kvistgaard Caravan Service sig ind i værkstedsfaciliteterne på vores adresse på Slangerupgade. Det er en stor fordel for os og vore kunder at værkstedet ligger på samme adresse. Her vil vognene også få en grundig klargøring. Kvistgaard Caravan Service kan også montere udstyr i vognene og udføre gastest og alt andet, som et service-center i branchen skal kunne udføre.
Desuden har vi indledt et samarbejde med Krone Camping, som bl.a. vil hjælpe os med at finde den rette vogn, hvis vi har en kunde, der søger en vogn, som vi ikke umiddelbart har i udstillingen.
 
Velkommen i vort nye caravan-center på Slangerupgade i Hillerød.
Willy Lorentzen

Stjerne Caravan ApS . Slangerupgade 56 . 3400 Hillerød . Tlf. 4820 1800 . info@stjernecaravan.dk